FoodForUkarine

Afgang

Det er lykkes os, at samle endnu en lastbil med mad til Ukraine. Denne gang udelukken med mad fra Danish Crown i

Vejle. Vi er uendeligt taknemmelige for den støtte og opbakning vi møder fra den kant. Uden dem, og DSV, havde vores

projekt ikke lykkedes fra start.

Vi fik endnu engang en lastbil med chauffør stillet til rådighed, og bilen blev lastet med 22 ton kød konserves. I skrivende stund, afventer vi bilens ankomst i Odessa, hvorfra vi bl.a. vil dele ud til landsbyer ved fronten, samt tage forbi et af de mange lokale køkkener, der tilbereder og uddeler maden til de, der ikke kan selv.

Fiskekonkurrence

Sådan midt i krigstid? Ja! Der bliver nød til at være et lyspunkt, når krigen raser om ørene på en. Odessa Defence inviterede os med til en fiskekonkurrence for sårede soldater. Turen var arrangeret for nogle af de soldater der er blevet sårede i krigen, og som nu er under genoptræning i Odessa.

"A" skriver hjem fra dagen; "

Damn den her fisketur er hård. Væmmelige historier de fortæller ????En måtte spille død, mens russerne gik forbi. En lå to dage i et minefelt uden mulighed for at komme væk ..."

Bravehearts I

Vladimir, Kherson, Ukraine juli 2023

Midt i efterdønningerne af oversvømmelserne forårsaget af sammenbruddet af Kakhovka vandkraftværkets dæmning i Kherson, Ukraine, findes der stadig modige mennesker.

Vladimir, der er 84 år gammel, har levet et liv, der både har indeholdt øjeblikke af glæde og ubeskrivelige vanskeligheder. Han har udholdt tabet af sin elskede kone for tolv år siden og set sine børn og børnebørn flygte i sikkerhed.

Indretningen i Valdimirs lejlighed, der minder om sovjetæraen, er en tidskapsel, der omhyggeligt bevarer alle sine møbler og ejendele. Hylderne indeholder talrige sort-hvide fotografier; Et glimt ind i et liv fyldt med minder.

Under oversvømmelsen, forårsaget af dæmningsammenbruddet, står Vladimir over for følelsen af terror i en længere periode, mens han ser vandet stige hurtigt op fra sit vindue og oversvømme stueetagen. På trods af følelsen af håbløshed samler han sine mest dyrebare ejendele, dokumenter og fotoalbums fyldt med kærlighed. Da evakuationsbåden ankommer, er han klar og sikrer sig, at hans skattede minder vil overleve. Udfordringerne fortsætter endda til nye højder. Vandets ubønhørlige stigning betyder, at han ikke vil kunne vende hjem, og han finder midlertidig ly i en fremmeds hus.

Hans hus, der lå i udkanten af byen, udsatte ham for konstant fare fra morterer og artilleri. Høje eksplosioner, både udgående og indgående granater, kunne høres hver 15. minut eller deromkring. Disse lyde, resultatet af igangværende konflikter, havde været en del af hans liv endda før oversvømmelsen, og Vladimir stod over for den psykologiske stress ved at leve under disse forhold.

Vladimir deler noget af sin fortid og afslører et liv præget af modstandskraft og beslutsomhed. Født i 1939 i Sibirien oplevede han Anden Verdenskrigs hårde realiteter og mistede sin far i konflikten. Hans familie stod over for efterkrigstidens vanskeligheder, der førte dem til Ukraine hvor de slog sig ned, for at overleve.

Hans passion for havet, førte ham til at forfølge en karriere i den civile flåde, hvor hans dedikation og evne til at lede, gav ham en stilling som kaptajn. Kærligheden blomstrede, og han giftede sig med Vera, en smuk og intelligent kvinde, med hvem han byggede en stærk og kærlig familie. Vladimirs karriere udviklede sig, og han flyttede til Kherson, hvor han blev tildelt en lejlighed som anerkendelse for sit arbejde.

Nu pensioneret med over 60 års arbejdserfaring, står Vladimir over for nye udfordringer som følge af oversvømmelsen. Hans pensionsindkomst, der engang var tilstrækkelig, har svært ved at imødekomme behovene i denne uventede katastrofe. Midt i vanskelighederne, bliver hans største drøm dog ved at være enkel, men dyb; At se en afslutning på krigen og blive genforenet med sine børn og børnebørn."

Danmark 29.07.2023

Tæt på!

Sammen med de lokale grupper Canadalovesmykolayiv, One team one fight, gik turen til Torske som ligger på frontlinjen.

Vi har lavet 2.500 poser med mad, som uddeles over de næste par dage.

Kampene har bølget frem og tilbage gennem byen 6 - 7 gange.

Hele byen og de omkringliggende landsbyer er smadret, men folk bor her alligevel, lever deres daglige liv og forsøger at overhøre granaterne, der lander konstant.

Billederne er svære da det er neget få steder man kan holde stille uden risiko for at blive beskudt, men vi fik da et enkelt, af en af vores samarbejderes ryg, da maden var vel leveret, og vi var tilbage i sikkerhed.

Taknemligheden er uendelig, og de græder af glæde over den pose de er nød til at overleve på. Det bliver man stærkt påvirket af.

Levering til hæren

Der er mange hensyn at tage, når vi skal bevæge os rundt i et krigshærget land som Ukraine. Vi er IKKE en politisk organisation, men bliver alligevel nød til at forholde os til, at der er flere parter der skal tilgodeses.

En af dem er hæren. Vi har et tæt samarbejde med hæren i Ukraine, da vi ofte møder store grupper af desperate mennesker, når vi deler mad ud. For at holde nogenlunde ro, og sikre os, at ingen kommer til skade, har vi hæren med os, til at passe på alle.

Marina

Mød Marina. Hendes mand var en berømt dirigent i Ukraine.

Russerne bad ham komme og være ansat hos dem. Han afslog. Det blev en fatal beslutning.

Marina og hendes mand blev en eftermiddag skudt i deres lejlighed.

Manden døde på stedet.

Marina blev ramt i maven, i brystet og i hovedet. Herefter blev hun slæbt 4 etager ned af trapper, mens russere røvede lejligheden.

Hun blev smidt på en bænk, hvor hun lå et stykke tid. Hun tog selv kuglen ud af hovedet - lige bag øret, det ville hospitalet ikke hjælpe med.

I alle de store byer, er der handikappede, syge, ældre og andre, der af den ene eller anden årsag, ikke kan forlade landet.

Vi besluttede os for, denne eftermiddag, at pakke 40 poser med basale madvarer til en uge, og tage ud til nogle af dem.

Det er nogle få af disse skæbner du ser her.

Når vi fordeler mad rundt i Ukraine, lander en del af det på fælles lagre, hvorfra en del frivilligere efterfølgende har adgang.

Disse frivillige sørger for at mad, tøj og andre fornødenheder, bliver fordelt til de der er mest trængende.

Dette er det stærke ved vores netværk, Vi kommer ud, hvor nøden er størst.

13. juni. Kherson

På billederne her, ser I, hvordan mennesker stimler sammen om vores bil, i håbet om at få et sjældent måltid mad.

Mandag d. 12. juni, skrev "XY" således;

“Bor hos Victor her i Kherson, hvor vi bliver til i morgen. Russerne skyder med morter og granater sådan hver 5 minut - skidesprællere er de !

Bum igen ????”

13. juni 2023. Kherson

år man arbejder i et krigshærget område, er det vigtigt at kende sine venner, og tage sig godt af dem.

Således bragte vi 1100 kg. mad ud til forsvaret.

De hjælper os, når vi deler mad ud, og situationen bliver for overophedet blandt de sultende Ukrainere.

Som I kan se på videoen, er supermarkederne tomme, det er ikke svært at forestille sig, hvorfor de er desperate, når vi kommer med vores biler fyldt med mad.

7. juni 2023

Dagene går med at fordele vores medbragte varer rundt i Ukraine.

Odessa, Kherson og Bhakmut er vores planlagte destinationer.

Turen er aldrig nøjagtig planlagt. Dels fordi vi jo aldrig kan forudse, hvor bomberne rammer. Og dels for at beskytte os selv. Jo færre der kender vores færden, jo mere sikre er vi.